Har du jordvarme? Så skal du være påpasselig, når du graver din trampolin ned

Har du købt en trampolin til nedgravning eller en InGround, så kan der opstå problemer, hvis du også har jordvarme i haven. Jordvarme er en god og bæredygtig måde at varme dit hjem, men trampolinen kan komme faretruende tæt på rørene – medmindre du har den type jordvarme, hvor det er ét langt rør, som kun er skudt direkte ned og ikke ligger som en lang slange omkring 1 meter nede i jorden.

Her kan du læse meget mere om, hvad fordele og ulemper kan være ved at grave din trampolin ned, og om hvordan det kan påvirke din jordvarme. Det kan være en konstruktionsmæssig udfordring.

Jordvarme – hvor stabilt er det, hvis du graver en trampolin ned?

Det er helt klart en fordel at grave trampolinen ned, men det kan have konsekvenser, hvis du har jordvarme.

Jordvarmen kommer fra rør, som er gravet ned omkring dit hus. De bruger varmen, der kommer fra jorden til at opvarme dit hus. Alt i alt er det en super god og meget bæredygtig energikilde. Man skulle tro, at det var en sikker sejr, men du skal være forsigtig med, at udsætte dine rør for for meget. De rør der laver jordvarme, er nemlig ligesom så mange andre rør, og de kan springe eller blive beskadiget, hvis de får for meget frost.

Særligt vinteren kan være hård mod rørene, hvis de ligger for tæt på jordoverfladen, og derfor gælder det om at sikre sig, at rørene altid ligger så langt under overfladen, som det er anbefalet.

Normalt er der ikke frost nede omkring 90 cm i jorden, så der kan jordvarmen ligge sikkert. Men graver du så et dybt hul over jordvarmeslangerne, så kommer “overfladen” tættere på og jordvarmeslanger kan nemmere fryse til.

Kan jordvarme og trampoliner sammen?

Jordvarme ligger typisk godt 1 m nede i jorden. For de fleste trampoliner gælder det, at de skal graves ca 85 cm ned. På den måde kan begge dele sagtens være der, fordi der vil være omkring 20-35 cm mellem hullet og rørene. Det lyder umiddelbart, som om det kan gå fint, men det er ikke altid sådan, det hænger sammen.

Som sagt kan slangerne være sårbare, og derfor er det altid en god ide at holde øje med, om de er i en position, hvor de kan få frost. 35 cm er for lidt til at sikre det, det er næsten sikkert, men det kan man isolere sig fra. Det er dog ikke sikkert, at rørene ligefrem vil springe, men det er nok ikke så godt for dem. Hvis vandet i dem fryser, er det heller ikke godt for hele systemet.

Man kan også snakke om, at der vil være et tab i varme, hvis der kommer kulde til rørene, men det er ikke så stor en del af rørene, som formentlig fylder et større areal, end bare der hvor trampolinen står. Det vil altså ikke være betydeligt mindre varme, du får, men der vil stadig være et tab.

Isolér slangerne

Der findes forskellige løsninger på, hvordan du kan isolere dine jordvarmeslanger under trampolinen. Der findes ikke så mange retningslinjer specifikt til trampoliner, men når det kommer til terrasser, er der flere, der har gjort sig nogle tanker. For det første kan du grave ned til selve rørene og isolere dem. Det er den første mulighed, men det kan dog være et ret stort arbejde, og du risikerer at grave ned i rørene og beskadige dem.

En anden løsning kan være at lave et rum under hullet til trampolinen og fylde det med rockwool. Det isolerer godt, og det giver derfor rørene beskyttelse. Det er også nogle gange en løsning, som bruges til terrasser. Det er nemmere at håndtere selve logistikken omkring det, men kommer også med mere ansvar. Rockwool er nemlig ekstremt usundt, og derfor er det vigtigt, at det rum du lægger det i er konstrueret sådan, at den ikke blander sig med jorden omkring. Allervigtigst er det, at der ikke kommer regnvand ned igennem, fordi det vil tage usunde og skadelige partikler med sig ned mod grundvandet.

Der er altså flere løsninger til hvordan du kan have både jordvarme og en nedgravet trampolin, og hvad der passer til dig, kan handle meget om, hvordan du bedst kan lide at konstruere dine løsninger.